Tredobler indsats overfor tyveknægte

Lokalpolitiet i Viborg tredobler deres øjne på indbrudstyvene frem mod jul. De vil komme indbrudsstimen til livs.

Efterforsker_indbrud.jpg

Indbrud efter indbrud efter indbrud - tyvene har haft et skarpt øje til boliger i Viborg Kommune i lang tid.

Men går politiet til modangreb.

- Vi tredobler vores indsats rent mandskabsmæssigt. Der har været for mange indbrud. Det skal vi have nedbragt, siger vicepolitikommissær Henrik Grove fra lokalpolitiet i Viborg.

Flere fængslinger

Han har observeret, at det typisk er professionelle tyve, som begår indbruddene. Nu håber Henrik Grove, at en styrket indsats kan få flere tyve varetægtsfængslet.

Når mange tyve bliver varetægtsfængslet, ser politiet nemlig et markant fald i antallet af indbrud.

- Vi opprioriterer det her område her op til jul på bekostning af andre. Der vil både være betjente i uniform og civil på gaden, siger Henrik Grove.

Politiet ønsker at være mere synlig i hele Viborg Kommune. Men de hører stadig gerne fra folk, der ser mistænkelig adfærd i villakvartererne.

Se et interview med vicepolitikommissær Henrik Grove her:

0:35
Henrik grove, politiet i Viborg