Treårig kastet ud af bil

En treårig pige måtte flyves med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital, efter hun blev slynget ud en bil der blev påkørt bagfra.

Laegehelikopter_landet.jpg

Både en ambulance og en lægehelikopter måtte tilkaldes, da en 24-årig mand fra Vestsalling overså, at bilen foran ham skulle svinge til venstre.

Episoden skete torsdag klokken 17, og i den foranlholdende bil befandt sig en 39-årig far med sin 3-årige datter. De skulle svinge til venstre på Ballingvej udenfor Skive, og den 24-årige ramte dem bagfra. Pigen, der ikke var fastspændt, blev slynget ud af bilen.

Hun blev herefter fløjet med akutlægehelikopter til Universitetshospitalet i Aarhus, hvor det blev konstateret at hun slap fra episoden med mindre skrammer.

Hverken den 24-årige eller den 39-årige far kom til skade i sammenstødet.

Det var her på Ballingvej ved indkørslen til nummer 85 at sammenstødet fandt sted:

Vis stort kort