Tre tiltalt for produktion af 700.000 ulovlige piller

Tre mænd er tiltalt for at have produceret og solgt i alt 700.000 piller i Herning og Randers.

Retten,_Herning, skilt2.jpg

Tre mænd på 29, 39 og 42 år er tiltalt for organiseret pilleproduktion i en stor narkosag fra Herning og Randers. Anklagemyndigheden mener, at de tre mænd til sammen har produceret omkring 700.000 piller med ulovlige stoffer. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- En sag af denne karakter er ikke noget, vi ser særlig tit i Danmark. Jeg har i hvert fald ikke kendskab til lignende sager i Danmark. Det er derfor en stor sag, vi i morgen fremlægger for retten, siger specialanklager Lise Hebsgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

De tre mænd står fredag tiltalt i Retten i Herning. Produktionens omfang gør sagen udsædvanlig af sin art. To af personerne i sagen er sigtet for at have produceret 700.000 piller, mens den tredje person er sigtet for at have produceret 300.000 piller.

Pillerne er fremstillet over en længere periode på en importeret, professionel pillepresser og har indeholdt Diazepam, Fenazepam og Etizolam. Disse stoffer hører under benzodiazepinerne, som alle er opført på listen over ulovlige stoffer.

De tiltalte, der alle har været varetægtsfængslede siden 8. oktober 2013, nægter sig skyldige. De har ind til nu ikke ønsket at udtale sig i sagen.

Sagen begynder fredag ved Retten i Herning og fortsætter frem til 10. november.