Tre mænd dømt for falskneri: Betalte med falske tusindkronesedler

Falske tusindkronesedler og salg af stoffer har givet op til ti måneders fængsel for tre mænd fra landsdelen.

De tre mænd er blandt andet dømt for at betale med falske tusindkronesedler. Foto: Camilla Schiøler, TV MIDTVEST

Tre mænd er blevet dømt efter at de syv gange har betalt med falske tusindkronesedler i Viborg. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

De dømte i sagen er en 63-årig mand fra Viborg, en 25-årig fra Hammerum ved Herning og en 28-årig fra Kjeldbjerg.

Udover falske penge omfatter sagen tyveri, salg og besiddelse af stoffer og kørsel i narkopåvirket tilstand.

Den hårdeste dom i sagen er ti måneders ubetinget fængsel.

Dømt efter mange års kriminalitet

Sagen begyndte i oktober 2016, hvor de tre mænd for første gang forsøgte at bruge de falske tusindkronesedler i Viborgs natteliv.

De forsøgte at betale med de falske penge i forskellige værtshuse, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det lykkedes mændene at snyde seks gange, men det syvende gang fattede modtageren mistanke. Nu har de fået deres dom.

I retten i Viborg blev de tre mænd kendt skyldige i alle anklageskriftets 29 punkter. 

Det var den 28-årige, der blev idømt den hårdeste straf. Han ankede bagefter dommen. 

Læs også Vestjyde dømt i stor cigaretsmugler-sag: Skal betale tre millioner kroner og i fængsel