Tre løb på en weekend: Løbsarrangør klar til cykelløb

For den tidligere kommunaldirektør, er denne weekend kulminationen for løbsarrangøren fra Gedsted.

1:54
Mogens Kristensen fra Gedsted er drivkraften bag tre professionelle cykelløb på tre dage.

For en tidligere kommunaldirektør er denne weekend kulminationen af mange måneders arbejde. I denne weekend afholdes de tre cykelløb, som han har arrangeret igennem lang tid. 

Mogens Kristensen er den drivende kraft bag tre Europa Tour cykelløb på tre dage i Himmerland. Han er nemlig hovedansvarlig for den Midt-Nordjyske Cykelweekend for femte år i træk. 

Indtil for tre år siden var han kommunaldirektør, men han fik nogle hjerteproblemer, som gjorde, at han valgte at sadle om i sin karriere. Nu er han manager for et professionelt cykelhold i Vesthimmerland og ansvarlig for de cykelløb, der køres i denne weekend. 

- Man ved jo aldrig, hvornår livet slutter, så vil jeg jo bare gerne lave, hvad der er sjovt resten af livet. Og det er det, jeg gør, siger Mogens Kristensen. 

I år er det første gang, at cykelløbet, han arrangerer, bliver vist på live-tv. Det gør det blandt andet på TV MIDTVEST Mokka. Lørdag viser vi Grand Prix Viborg fra kl. 14.30.