Hovedvej 13 er nu åben igen: Stearinlys på vejen forsinkede oprydningen
Hovedvej 13 nord for Hjøllund har været spærret i begge retninger i 11 timer, efter at en lastbil og en personbil er kørt sammen.
Opdateret 15.18
Kort før klokken 4.00 i nat kørte en personbil og en lastbil frontalt sammen på hovedvej 13 nord for Hjøllund ved Silkeborg. Både lastbilen og personbilen væltede.
- Lastbilen kører mod syd, mens personbilen kører mod nord. Der er to personer i bilen og en i lastbilen. Alle er kørt på sygehuset, oplyser Carsten Henriksen, der er vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi.
Vagtchefen har ikke fået melding om, at nogen skulle være i kritisk tilstand, men mere kan han ikke sige om de impliceredes tilstand.
Vej spærret i mange timer
Hovedvej 13 har siden uheldet været spærret i begge retninger, og det vil den være nogle timer endnu.
- Vi opfordrer bilister til at udvise lidt tålmodighed, siger Carsten Henriksen.
Der er etableret omkørsel, så man forholdsvist nemt kan komme på vejen igen.
Det er endnu uvist, hvad der er årsag til uheldet.