Tre gange spærring af Oddesundbroen

Oddesundbroen spærres 3 gange i stedet for 2 i forbindelse med de afsluttende renoveringsarbejder.

oddesundbrovejdirektoratetweb_0.jpg

I forbindelse med detailplanlægningen af de afsluttende renoveringsarbejder på Oddesund-broen for i år var der oprindelig kun planlagt to nætter med spærring. Nu har det vist sig nødvendigt at spærre broens kørebane endnu en nat.

Den ekstre spærring vil vare fra tirsdag d. 8. september kl. 20.00 til onsdag d. 9.september kl. 05.00.

Der vil denne aften /nat være mulighed for at passere broen klokken 22.00 og klokken 24.00

Vejdirektoratet vil samtidig udnytte denne nat til at udføre arbejder, som ellers var planlagt til udførelse på et senere tidspunkt, for derved at mindske generne for trafikken.

Dermed bliver Oddesundbroen samlet spærret i tre nætter.

Tidspunkterne er:

Søndag d. 6. september kl. 20.00 til Mandag d. 7. september kl 05.00 og igen fra Mandag d. 7. september kl 20.00 til Tirsdag d. 8 september kl 05.00 og igen fra Tirsdag d. 8. september kl 20.00 til Onsdag d. 9. september kl 05.00  - denne sidste aften vil der være mulighed for passage ca. kl 22.00 og ca. kl. 24.00

- Vi kan desværre ikke, som ved nogle tidligere spærringer, tilbyde passage på nogle tidspunkter de første to aftner/nætter, da asfalten ikke tåler færdsel før den er nedkølet, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det vil som ved tidligere spærringer være muligt for fodgængere og cyklister at passere broen. Udrykningskøretøjer kan passere efter aftalte procedurer.