Tre facts om aktindsigt: Sådan er dine rettigheder

​Ordet ”aktindsigt” er på alles læber, efter at et lydklip med Esben Lunde Larsen i går blev lækket. Men ved du, hvad du skal gøre, hvis du selv vil søge aktindsigt?

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsenkom i går i modvind, efter at lydoptagelser blev lækket, hvor han kaldte overdreven brug af aktindsigt for en sygdom i samfundet. Foto: TV2

- Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord.
    
Så klart tog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen afstand fra offentlighedsloven, som giver borgerne ret til indsigt i offentlige myndigheders forvaltning af penge og magtbeføjelser.

Læs også Esben Lunde i hemmelig optagelse: Aktindsigt er en sygdom

Måske ved du godt, hvad en aktindsigt er, men vidste du, at alle danskere har mulighed for at søge aktindsigt, og at det ikke kun er noget, som graverjournalister gør, når de skal helt til bunds i en kompliceret sag?

Du har også mulighed for at søge en aktindsigt, for eksempel i din egen sag ved kommunen, så du kan få adgang til dokumenter, som du ellers ikke ville få at se.

Det skyldes, at offentlighedsloven som udgangspunkt giver alle ret til at se de dokumenter, der indgår i den offentlige forvaltning.

Her kan du søge aktindsigt

Du kan som udgangspunkt søge aktindsigt i sager, der ligger ved en offentlig myndighed. Dette gælder for eksempel kommuner, regioner, ministerier og styrelser.

Der er dog det benspænd, at du ikke kan få udleveret personfølsomme oplysninger, med mindre du er part og altså selv er med i sagen. Hvis du er det, så kan du søge en såkaldt partsaktindsigt, hvor du har en udvidet ret til aktindsigt og dermed få adgang til materiale, som udefrakommende ikke får adgang til. Som udgangspunkt kan forældre søge på vegne af deres mindreårige børn.

Du er part, hvis du for eksempel har sendt en klage eller ansøgning og dermed vil modtage en afgørelse. Du kan også få partsindsigt, hvis du bliver berørt væsentligt af en afgørelse.

Sådan søger du aktindsigt

Hvis du ønsker at se dokumenterne i en sag, så skal du kontakte den konkrete myndighed. Hvis det for eksempel er en sag mod kommunen, så kan du tage kontakt på den måde, du nok engang selv ønsker. Det kan både være over telefon, mail, brev og hvad der ellers er muligt.

Der er intet krav om, at du ved præcist hvilke dokumenter eller journalnumre, du ønsker at se. Men du skal kunne beskrive dokumenterne på en måde, som gør det muligt at finde frem til dem. Dette kan gøres ved at beskrive temaet, sagen eller lignende. Det gør det også muligt at få aktindsigt over et bredere emne, dog skal der være en form for afgrænsning.

Der heller ikke krav om, hvordan du specifikt skal forme selve ansøgningen, men du skal gøre opmærksom på ovenstående og skrive at det er en aktindsigt. Det er muligt at finde eksempler på, hvordan det kan se ud forskellige steder på nettet.

02:17 Luk video

Sådan får du svar

Når du har sendt en aktindsigt afsted, så skal myndigheden træffe afgørelse om, hvorvidt du kan få aktindsigt hurtigst muligt. De skal begrunde et eventuelt afslag. Dette kan for eksempel ske, hvis oplysningerne af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan offentliggøres eller er personfølsomme og dermed dækket af tavshedspligt. Det sker også, hvis en offentliggørelse er imod offentlighedens interesser.

Du skal have svar indenfor syv dage, hvis det er muligt. Hvis det ikke kan lade sig gøre at finde oplysningerne frem inden, så skal myndigheden give dig en begrundet meddelelse om dette.

Du kan læse meget mere om aktindsigt i offentlighedsloven.