Tre biler i uheld ved Østerild
Tre kvinder er indlagt på sygehuset efter et uheld i krydset mellem Aalborgvej og Kløv Møllevej udenfor Østerild
Uheldet skete omkring klokken 17.30.
En 35-årig kvinde var på vej i nordlig retning, da hendes bil pludselig kom over i den modsatte kørebane.
Hun snittede en bil med en 21-årig kvindelig fører, der skred ud og landede på en mark.
Herefter kørte hun frontalt ind i endnu en bil, hvori der sad en 53-årig kvinde.
Blev kørt til observation
Alle tre kvinder blev kørt til observation på sygehuset. Den 53-årige kvinde klagede over smeter i maven, men alle tre kvinder er udenfor livsfare.
Vejen var spærret i ca. to timer efter uheldet.