Travlt på Skadestuen

Mange midt- og vestjyder vågnede mandag op til spejlglatte veje og fortorv. Skadestuerne har travlt med faldskader.

Skadestue skilt.jpg

I Holstebro har modtagelsen her til formiddag kigget på mindst 10 patienter, der har fået skader efter fald på glatte fortov.

På skadestuen i Herning har de ligeledes travlt i dag. Der har på få timer været 10-15 flere skader mere end på en normal dag, hvor der er faldet sne.

Skaderne er meget forskellige, men brækkede håndled og ben hører til de mest almindelige skader, oplyser ledende overlæge, Tommy Andersson, fra akutafdelingen på Regionshospitalet Herning.

Ingen post i Holstebro

Post Danmark har på grund af islaget opgivet at komme ud med posten i Holstebro i dag.

- Vi så, at der var isslag omkring klokken syv i morges og besluttede at indstille posten for ikke at risikere nogens liv og lemmer, siger Holger Jensen, distributionschef Post Danmark, Holstebro.

Post Danmark forventer at bringe posten ud igen i morgen.