Travle tyve på jagt efter værktøj

Et ukendt antal tyve brød natten til onsdag ind i 13 varebiler og en tømmerforretning i Sallingområdet for at stjæle værktøj. Det er 3. gang på 14 dage, at tyve bryder ind i varebiler for at få værktøj.

bILINDBRUD001_type1.jpg

Håndværkerbiler i Jebjerg og Breum var i høj kurs for tyve natten til onsdag. De har smadret en rude i bilerne og påvirket centrallåssystemet, for på den måde, at skaffe sig adgang til indholdet. Desuden har tyvene skaffet sig adgang til en tømmerforretning i Breum, som de har tømt for værktøj.

Politiet har ikke mange spor i sagen, men i samme område er stjålet en grønmetallic Mercedes Benz, årgang 2000 med registreringsnummer YK 40439 og en sølvgrå varebil, Opel Vivaro med registreringsnummer TK 89 867. Bilerne blev stjålet fra henholdsvis Præstegårdsvej i Jebjerg og Lybyvej i Roslev. Politiet mener, at bilerne kan være brugt i forbindelse med værktøjstyverierne.

For 14 dage siden blev 11 varebiler i Nr. Søby ved Skive rømmet for dyrt elværktøj. Og i sidste uge gik det ud over fire varebiler i Tvis og Mejrup ved Holstebro.

Varevogne er et let offer for tyve. 

Se interviewet med Gert Høeg, Politikommissær, Midt- og Vestjyllands politi: