Travle tyve: 28 indbrud på et døgn

Politiets døgnrapport melder om stribevis af indbrud over hele kredsen.

Politi.dk logo 2_1.jpg

Indbrudstyvene har haft et travlt døgn i det midt- og vestjyske.

Døgnrapporten fra Midt- og Vestjyllands Politi melder om 22 indbrud i private hjem og dertil kommer seks indbrud i sommer- og fritidshuse, oplyser politiets vagtchef Gert Høegh.

Indbruddene er spredt over hele politikredsen, og der er ikke noget der tyder på, at det er de samme gerningsmænd, der har været på spil. Værst ramt er Skjern og Videbæk med seks anmeldeler, ligesom der meldes om flere indbrud i Eskjær Strandpark i Salling.

Vagtchef Gert Høegh benytter lejligheden til endnu engang at understrege, at politiet er meget afhængig af tip fra borgerne for at opklare og forhindre de mange indbrud.