Travl nat for tyv

Den tyv, som natten til onsdag var gået ind ad flere ulåste døre i Lyne og havde stjålet bl.a. en bil, har MERE på samvittigheden, mener politiet.

Nye anmeldelser tyder på, at tyven heller ikke lod sig stoppe af låste døre. På den vej i Lyne, hvor de andre indbrud skete, blev der nemlig også natten til onsdag brudt ind i en garage og stjålet en motorsav og en hækkeklipper. Samme tyv har ifølge politiet været på spil mindst to steder i Tarm den nat.