Traktorer uden fører på landsskuet

Førerløse traktorer og markrobotter bliver nogle af de mest markante nyheder i den store udstilling af maskiner og produkter på Landsskuet 2016.

Førerløse traktorer og markrobotter kan ses på Landsskuet 30. juni - 2. juli. Foto: Landsskuet
Førerløse traktorer og markrobotter kan ses på Landsskuet 30. juni - 2. juli. Foto: Landsskuet

Selvkørende traktorer og mark-robotter kommer til at præge Landsskuet 2016 i Herning.

For eksempel kommer gæsterne til at opleve den første, kommercielle mark-robot til landbrug og gartneri. Den kan ligesom en plæne-robot selv køre rundt på marken og for eksempel klare brakpudsning eller sprøjteopgaver.

Man kan også prøve, hvordan det er at sidde i en GPS-traktor, der selv bestemmer retningen. Helt uden fører.

Se i youtube videoen nedenfor, hvordan det ser ud, når en førerløs traktor kører rundt på marken.

 

 

 

Førerløse traktorer kører allerede i Holland og Australien. Opgaverne til køretøjerne er ikke særligt komplekse, det kan for eksempel være at harve og radrense markerne.

Sikkerhedsmæssigt er der en anordning, så traktoren standser, hvis et menneske stiller sig ind foran den.