Trak turister til

Vejret trak turister til Vestjylland.

Sommerhuse.jpg

Turistbranchen i Vestjylland kan umiddelbart ikke klage, for den har haft en rigtig god påske.

- Vi har aldrig før haft udsolgt, men det har vi i år, fortæller Henning Davidsen, direktør i sommerhusudlejningsvirksomheden Feriepartner Hvide Sande til DR Midt og Vest.

Jyllands Park Zoo, der ligger mellem Videbæk og Herning, har også været særdeles velbesøgt.

- Vi har aldrig før haft 10.000 besøgende, det er rekord, og vi har solgt halvdelen af de årskort vi plejer at sælge på et helt år, bare her i påsken, fortæller Ove Nordestgaard, der ejer Jyllands Park Zoo.