Trafikuheld i Nykøbing

To biler kørte onsdag morgen sammen i Nykøbing. Fire personer kom lettere til skade ved uheldet.

FOTC215.jpg

En bilist i Nykøbing overså onsdag morgen sin vigepligt i et kryds på H.C. Ørstedsvej og kørte ind i siden på en anden bil.

Bilen væltede rundt på taget, men de i alt fire personer i de to biler var alle kommet ud, da redningsmandskabet nåede frem til stedet.

Alle fire blev kørt til sygehuset i Thisted, men ingen af dem var kommet alvorligt til skade ved uheldet.