Trafikstyrelsen: Luk de små stationer

En ny rapport fra Trafikstyrelsen anbefaler at lukke flere af de mindste midt- og vestjyske togstationer.

140318tog.jpg

Flere steder i Midt- og Vestjylland er de små togstationers eksistens truet. Særligt Thybanen er genstand for anbefalinger om at lukke flere mindre stationer.

Blandt de truede stationer er Humlum, Uglev, Ydby og Oddesund Nord. Sidstnævnte har kun 10 passagerer om dagen.

Tilsammen anbefaler Banedanmark og Trafikstyrelsen at lukke op mod syv mindre stationer mellem Struer og Thisted for at sikre hurtigere tog. Det skal spare togpassagererne for næsten 25 minutters transporttid på strækningen. Samtidig vil rejsen mellem Thisted og Holstebro blive reduceret med ca. 40 min. til en samlet rejsetid på en time og 12 minutter.

Også stoppet ved MCH Messecenter i Herning kan være fortid. Med under 50 passagerer om dagen er fordelene ved et stop i følge rapporten mindre, end ulemperne for de øvrige passagerer.

Trafikstyrelsen foreslår derfor at nedlægge stationen syd for Herning. På den måde bliver rejsetiden kortest mulig for flest mulige passagerer. Alternativet til en lukning er, at stationen kun er åben, når der er store events i messecenteret eller i Jyske Bank Boxen.

Der er i alt 284 stationer i det statslige banenet - læs hele analysen her

.