Trafikordfører: Landsdelens togdrift skal bevares

Kristian Pihl Lorentzen mener ikke, at landsdelens togdrift bør nedlægges til fordel for busser, som en forsker tidligere i dag har foreslået.

01:47

Tidligere i dag udtalte en trafikforsker på Aalborg Universitet, at man på bør skrotte den lokale togtrafik i landsdelen til fordel for busdrift. Busserne kostet nemlig langt mindre per passager end togene viser beregninger fra blandt andet Nordjylland. Men står det Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen bør han holde fast i togdriften. 

- Hvis man regner på det, så er det langt billigere at erstatte togdriften med bus, men det er ikke Venstres politik. Vi ønsker den bedst mulige togdrift på de eksisterende skinner, for fordelene er, at vi har et statsligt engagement i den kollektive trafik i vores landsdel. Hvis man forestiller sig, at vi går over til busser alene, så bliver det pludseligt et kommunalt og regionalt ansvar. Jeg tror, det er meget sundt, at staten har et medansvar for, at Danmark hænger godt sammen, siger Kristian Pihl Lorentzen og fortsætter: 

- Togdrift er meget dyrt, og det er også derfor, at Venstre ikke går ud og lover at bygge flere skinner nogen steder. Men vi mener, at de skinner vi har, dem skal vi bruge bedste muligt, og det er lige præcis det, vi forhandler om i de her dage: at vi får en rigtig god regional togdrift i vores landsdel frem til 2030.

Der er været stor kritik af kvaliteten af Thy-banen. Her peger kritikkerne blandt andet på, at togene kører for langsomt og sjældent ankommer til tiden. Men en optimering af strækningen har lange udsigter. 

- På Thy-banen er hastigheden lav, og der kan jeg ikke gå ud og love, at der sker en massiv opgradering, så der kan køres 120 km/t på den strækning, for de penge er der ikke. Kunne jeg skaffe nogle trafikmilliarder, vil jeg hellere bruge på at opgradere vejnettet i landsdelen, siger Kristian Pihl Lorentzen. 

Se interviewet med Kristian Pihl Lorentzen øverst i artiklen.