Lastbil med 37 tons skidtfisk væltet - hovedvej spærret

37 tons skidtfisk dækker hovedvejen øst for Sjørup mellem Viborg og Holstebro. Vejen er spærret i begge retninger.

væltet lastbil

Bilister, der kører mellem Holstebro og Viborg, skal væbne sig med tålmodighed. 

En anhænger på en lastbil fuld af skidtfisk er væltet øst for Sjørup mellem Viborg og Holstebro.

Vejen er spærret i begge retninger, da 37 tons skidtfisk er endt på kørerbanen og dermed fylder en strækning på 25 meter, oplyser Lars Even, der er vagthavende ved Midt-og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete kl. 01.20 i nat, fordi føreren ifølge politiet mistede kontrollen af den store last.

- Chaufføren har sagt, at traileren kommer ud i rabatten, og så mister han herredømmet, siger Lars Even.

Ingen personer er kommet til skade ved ulykken. Hjemmeværnet er på stedet og sørger for at lede trafikken af mulige omveje forbi ulykken. 

OPDATERET KL. 16.01: Vejen er nu åbnet i begge retninger.