Tørken holder myggene tilbage

Juli er på vej til at blive den tørreste juli-måned nogensinde. Derfor kommer der færre myg i år.

Sol_0.jpg

I år er der færre myg, der kan smutte gennem vinduet, når man lader lyset stå tændt i soveværelset. Den tørre sommer holder nemlig myggene tilbage.

Mange myggearter kan nemlig ikke klare tørken, så hvis man holder sig fra søerne, hvor sumpmyggene netop nu vælter frem, tyder meget på, at man kan undgå myggeplagen denne sommer, skriver Ritzau.

- Vores optællinger viser, at der er godt nyt for os mennesker, for stikmyggene tåler ikke tørken, og til stor glæde for heste og køer styrtdykker også antallet af de små blodtørstige mitter, siger epidemiolog René Bødker fra DTU Veterinærinstituttet til Ritzau.

Sumpmyggene er kolde over for tørke

I søer og vandhuller lever sumpmyggene, og de trives i varmen. Derfor er de først ved at komme frem nu, hvor det er blevet meget varmt i juli.

- Sumpmyggene har været forsinket i år på grund af det kølige vejr sidst i juni, men det varme vejr sætter nu fart på dem, siger René Bødkær

For at holde sig opdateret på de forskellige myggeplager, kan man besøge hjemmesiden www.myggetal.dk.

Rekordlave nedbørstal

Meteorologerne forudser regn hen over weekenden. Men selvom vi får et regnskyl, kan måneden stadig nå at blive den tørreste nogensinde.

Indtil videre er der faldet 2,2 millimeter regn i denne juli måned.

Den tørreste juli hidtil er nedbøren endt på 15 millimeter. Det skete både i 1904, 1983 og i 1994.