Toptræner: Hvem passer på håndbolden?

Flere aktører er bekymrede for håndboldens fremtid. Nye regler skaber forvirring og undren. Nu har en toptræner skrevet en kommentar om sin bekymring.

Niels Agesen er bekymret for håndboldens fremtid Foto: TV MIDTVEST / arkiv

I går var den gal igen. Arvefjendeopgøret mellem TTH Holstebro og Skjern Håndbold fik en tumultarisk afslutning, da Skjern Håndbolds assistenttræner Claus Hansen tog en challenge, fordi han var uenig i dommernes afgørelse om en angrebsfejl.

Men da dommerne fandt ud af, at Skjern allerede havde brugt holdets tre timeouts, blev der i stedet dømt et straffekast til TTH Holstebro, som dermed fik udlignet til slutresultatet 22-22.

Nye regler hver sæson

Både challenge-systemet og den nye timeout-knap har været til heftig debat, siden tiltagene blev indført ved sæsonens begyndelse.

Allerede i sæsonens første udgave af Håndboldmagasinet Overtrådt fra TV MIDTVEST undrede den tidligere cheftræner for Mors-Thy Håndbold Jan Paulsen sig over, hvorfor det er nødvendigt hele tiden at indføre nye regler i dansk håndbold.

- Kunne vi ikke bare have en sæson, hvor vi kører videre med de regler, der er. Hvorfor skal der komme nye regler op til hver sæson? Jeg har levet med dommerfejl i 15 år, så det kan jeg nok også leve med i 15 år mere, sagde Jan Paulsen i Overtrådt.

Jeg er bekymret for håndboldens fremtid

Niels Agesen, håndboldtræner

Og en anden toptræner, den tidligere Holstebro-træner, Niels Agesen, der i dag står i spidsen for Randers HK, er så bekymret for håndboldens fremtid, at han nu har skrevet en klumme, som du kan læse her på siden. Her skriver Niels Agesen blandt andet:

”I den seneste tid har håndbolden fået masser af omtale, og opmærksomheden har været stor. Nogle vil mene, at al reklame er god reklame. Jeg synes ikke, dette er tilfældet i denne omgang, for jeg savner, at omtalen i højere grad vedrører spillet på banen. Jeg er bekymret for håndboldens fremtid. For hvem passer på håndbolden?”, spørger Niels Agesen i sin klumme.

Skjern Håndbolds profil, Kasper Søndergaard, udtalte også efter kampen til TV 2, at han synes, det nye challenge-system er en farce. Og at det slet ikke hører hjemme i hans sport.

- Jeg havde slet ikke styr på, hvad der skete

Og den tumultariske situation til sidst i kampen i går mellem TTH Holstebro og Skjern Håndbold fik også TTH Holstebros nye stregspiller Christoffer Cichosz til at ryste på hovedet.

- Jeg havde slet ikke styr på, hvad der skete til sidst, og hvis jeg skal være helt ærligt, så tror jeg heller ikke, at dommerne havde det, sagde Christoffer Cichosz.

I morgen har Håndboldmagasinet Overtrådt stor fokus på challenge-systemet. Her kan du blandt andet høre, hvad tre toptrænere og formanden for Dansk Håndboldforbund mener om sagen. 

KLUMME: HVEM PASSER PÅ HÅNDBOLDSPILLET?

Følgende er skrevet af Niels Agesen, håndboldtræner

Som 11-årig så jeg dame U-landsholdet spille VM semifinale mod Norge. Jeg kunne ikke sove den nat, var fascineret af spillet, spillernes adfærd, kundskaber og reaktioner. Stemningen, trænernes fagter, kampens flow, ja faktisk måske helhedsoplevelsen. Jeg kunne ikke dengang og kan stadig ikke eksakt sige, hvorfor håndboldspillet har fanget mig.

Jeg har siden den fantastiske håndboldkamp været håndboldtræner på mange forskellige niveauer. Både på ungdomssiden, seriehåndbold og ligahåndbold. Og så har jeg også taget EHF’s Mastercoach.

Uanset hvor og uanset i hvilken sammenhæng har håndbolden evnet at flytte flertallet fra a til b, såvel indenfor som udenfor banen. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at alle jeg har mødt via håndbolden var der primært pga. håndboldspillet. Men alle har været fascineret af en eller flere dele af spillet.

I den seneste tid har håndbolden fået masser af omtale, og opmærksomheden har været stor, og nogle vil mene, at al reklame er god reklame. Jeg synes ikke, dette er tilfældet i denne omgang. Jeg savner, at omtalen i højere grad vedrører spillet på banen.

Det er netop dette spil, jeg er bekymret for. Og nej, dette skriv er ikke kun en anke mod 7 mod 6-spillet. Det, tror jeg aldrig, jeg bliver fan af, men min bekymring går mest på, hvad der sker med håndboldspillet. Jeg iler lige med følgende melding, jeg ved ikke hvem, der bærer ansvaret og er ikke ude efter at udpege syndere. JEG ER BLOT BEKYMRET FOR HÅNDBOLDSPILLETS FREMTID.

Lad mig nævne følgende ændringer som på hver sin måde har taget fokus fra selve spillet:

  • Observatørerne og den coachingfri zone
  • 7-6 reglen
  • Beskyttelsesudstyr/støtteudstyr
  • Time-out knappen
  • Challenge
  • Kun en træner må stå op

Lad mig starte fra en ende af. Jeg har intet mod observatørerne. Tværtimod. Der er mange fordele ved at have et neutralt og objektivt dommerbord. Men argumentet med, at de skal være med til at skabe ro til dommerne, for at de kan holde fokus, køber jeg ikke. Dommerne har alle de redskaber, der skal til, for at kunne skabe ro på trænerbænkene. De kan bare håndhæve nultolerancen.

Og med hensyn til den coachingfri zone, så eksisterer den jo reelt ikke. Flere trænere har gennem de seneste sæsoner nærmest opholdt sig i zonen konstant. Derfor er der kommet fokus på trænernes adfærd og ikke på spillet på banen. Ærgerligt, når nu dommerne reelt har værktøjerne til at løse problematikken. HVEM PASSER PÅ HÅNDBOLDEN?

7 mod 6-reglen. Min holdning hertil har jeg luftet ofte, så den del lader jeg ligge. Men jeg synes aldrig, jeg har fundet ud af den egentlige årsag til, hvorfor reglen skulle indføres. Derfor er det naturligt at spørge:  HVEM PASSER PÅ HÅNDBOLDEN?

I slipstrømmen på 7 mod 6 sneg der sig også markant strammere regler for skinner og beskyttelsesudstyr ind. Disse er langt fra optimale, når det handler om  at beskytte udsatte led og muskler. F.eks. må der ikke være noget hårdt på ankelskinner, for det kan forårsage skader på modspillere. I teorien rigtigt, men i praksis? Jeg ville gerne bare lade denne del ligge, fordi jeg synes, det er helt sort.  Men jeg kender ikke til et eneste tilfælde, hvor en ankelskinne har forårsaget skade på en modspiller. Hvem passer på håndbolden?

Nu snakker vi så om timeout-knappen i dansk håndbold. Det er måske en romantisk tilgang, men hvordan får vi mere fokus på selve spillet, personligheder og profilerne på banen. I hvert fald ikke ved at ændre regler så hurtigt, at det kan gå ud over spillet på banen, som det er tilfældet lige netop nu. Det er trættende, at vi nu også skal diskutere en knap i stedet for spillet. Hvem passer på håndbolden?

Helt nyt er det sorte challenge-kort. Og spørgsmålene står i kø: Hvorfor kun en challenge? Hvorfor mister man sin challenge, når man har ret? Hvis det ikke kan ses eller afklares på video, hvorfor må observatøren, hvis han/hun har set det, så ikke byde ind? Kan man som dommer være objektiv, når de skal vurdere om træneren, der påstår, at de tager fejl, har ret eller ej? Er det usportsligt, hvis man som træner med minus en, med modstanderne i boldbesiddelse, bruger sin challenge på et eller andet fiktivt, for at give dem et straffe og dermed ens eget hold chancen for at komme i boldbesiddelse?    

Mit sidste punkt, reglen om at kun en træner må stå op, har jeg som sådan intet imod. Men hvorfor denne regel? Hvis det er, fordi dommerne skal have arbejdsro, ja så synes jeg, det var bedre, at de brugte de midler, de har til det. For de findes. Men hvilken retning bevæger håndbolden sig i?

Jeg har ikke svarene. Jeg har desværre netop bidraget til debatten om alt andet end det fede inde på banen. Men jeg er oprigtig bekymret. Bekymret for det fantastiske spil, der foregår på 20x40 meter.

Hvorfor skal vi i Danmark være forsøgskaniner? Hvornår kommer der ændringer, der fremmer spillet på banen eller gør det nemmere at være dommer? Hvornår kommer der ændringer, der tilgodeser vores råmateriale, nemlig spillerne, som kan fremme det, jeg ser som det primære produkt, nemlig håndboldspillet.

Hvis opgave er det at tage vare på håndboldspillet? Er det IHF, EHF, DHF, Divisionsforeningen, TV2, klubberne, trænerne eller spillerne? Det virker ikke som om, at spillets udvikling tager afsæt i selve spillet eller spillerne, som i min optik burde være det primære.

Jeg har sikkert glemt noget og helt sikkert misforstået noget, men det ændrer dog ikke ved, at jeg er bekymret for: HVEM PASSER PÅ HÅNDBOLDSPILLET?