Topscorer er ny forstærkning

Den mest scorende spiller i håndboldens Champions League skal fremover spille i Bjerringbro-Silkeborg.

Bjerringbro-Silkeborg.jpg

Den schweiziske landsholdsspiller Andy Schmid er på vej til håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg. Lige nu spiller den stærke bagspiller i den schweiziske klub ZMC Amicitia Zürich, og med 49 mål i seks kampe topper Andy Schmid listen over de mest scorende spillere i Champions League. Alene i Champions League-kampen mod det spanske tophold Ademar Leon sendte Andy Schmid bolden i nettet hele 13 gange.

Glæde fra begge sider

Bjerringbro-Silkeborg har været i konkurrence med både tyske og spanske klubber om den schweiziske landsholdsspiller og glæder sig over at have sikret sig forstærkningen.- Andy Schmid spiller både venstre back og playmaker, og han er en hurtig spiller med stor håndboldbegavelse. Samtidig har han et skud af høj klasse og dækker godt op. Alt i alt en spiller, der har det, der skal til for at blive en komplet spiller inden for få år, siger cheftræner Carsten Albrektsen.Spilleren selv ser frem til en sæson i det midtjyske:- Jeg glæder mig til at komme til at spille for en dansk topklub, der kan komme til at spille Europa Cup. jeg vil gerne til Danmark, da den hurtige og tekniske spillestil passer rigtig godt til den slags håndbold, jeg kal lide at spille, siger Andy Schmid.

Læs mere om Andy Schmid her