Topmøde-charme hjælper ikke.

Flere virksomheder i Midt- og Vestjylland satser mange penge for at blive mest muligt eksponeret, når der er klimatopmøde sidst på året. Men det er næsten skønne spildte kræfter, siger en ekspert.

Det er ikke småpenge, H2Logic har investeret i opmærksomhed ved klimatopmødet sidst på året. Det præcise tal vil virksomheden ikke ud med, men det er et tocifret millionbeløb. Det er gået til 15 brintbiler og en tankstation som den på billedet. H2Logic håber at det får verdens politikere til at spærre øjnene op - og måske tænke på netop den virksomhed, når der senere skal handles.

På samme måde har flere andre virksomheder sat mange penge ind på at have noget at vise frem til klimatopmødet.

Spildte kræfter

Men det er måske spildte kræfter. Det mener i hvert fald forsker Erik Meiniche Schmidt fra Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. 

 - Det er 14 dages berømmelse. Det er ikke noget, der flytter noget på den lange bane, siger han.

Se mere om virksomhedernes forsøg på at gøre sig gældende ved klimatopmødet i TV/MIDT-VEST søndag 19.30.