Tøjkonge scorer 2 mia.

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har tjent over 2 mia. på internettøjfirmaet ASOS.

For to og et halvt år siden købte han de første aktier i selskabet, og siden er kursen firedoblet.Anders Holch Povlsen ejer i dag 26. procent af ASOS, skriver Børsen.Holch Povlsens samlede andel af ASOS har en værdi af næsten 5 mia. kroner.

Poul Erik Jakobsen, direktør for PEJ gruppen, er imponeret:

 - Endnu en gang må man sige, at Familien Holch Povlsen udviser fremragende købmandskab. De har simpelthen investeret på det helt rigtige tidspunkt, da handelen på nettet med tøj eksploderede, siger han til Børsen.

ASOS sælger tøj både fra Bestseller og andre tøjfirmaer.