Togsignal driller mellem Herning og Holstebro

Mandag morgen er der stadig bøvl med togsignaler mellem Herning og Holstebro. Det har skabt forsinkelse på strækningen hele weekenden.

DSB_gammeltTog.jpg

Forsinkelser på op til 30 minutter i begge retninger. Det er hvad passagere på strækningen Vejle-Struer har måttet leve med hele weekenden og stadig gør her mandag morgen.

En tilsyneladende uforklarlig signalfejl har weekenden over drillet togdriften mellem Herning og Holstebro.

Banedanmarks teknikere arbejder stadig på at løse problemet, og derfor ventes forsinkelserne at fortsætte i løbet af mandagen, oplyser DSB på sin hjemmeside.

- Vi har arbejdet hele weekenden på at få løst problemet, men fejlen har vist sig mere kompliceret end som så. Arbejdet fortsætter mandag morgen, men vi har endnu ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre normalt, skriver DSB på sin hjemmeside.

Man kan holde sig opdateret på togforsinkelserne her: http://www.dsb.dk/kundeservice/for-rejsen/trafikinformation/aendringer-i-trafikken/