Tog til tiden i Struer

I dag tjekkede DSB og Banedanmark om køreplanen holder mellem Vejle og Struer - og det gjorde de hele dagen lang.

I Struer kan man regne med køreplanen. Her kører togene til tiden.

Det er i hvert fald resultatet af en undersøgelse som DSB har lavet i dag i samarbejde med Banedanmark. Siden klokken 5 i morges har tre ansatte taget tid på togene mellem Vejle og Struer, og det helt ned til hvert enkelt sekund.

I Struer er alle tog i dag kørt til tiden. Målingerne skal bruges til at forbedre togdriften.