Tørkeramte træer bukkede under

Solen var ualmindeligt gavmild med sine stråler sidste sommer. Men den ekstremt tørre sommer var en prøvelse for landets skove.

Træerne i de danske skove har haft det hårdt og mange er gået ud efter den tørre sommer. Foto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix

I private skove er mellem 25 og 100 procent af de nyplantede træer gået til, mens man i offentlige skove melder om op til 30 procents dødelighed. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Københavns Universitet og DTU har lavet.

Læs også Forsikring bøjer sig: Dækker nu tørkeskader

- De træer, der ikke er gået til, er svækket og i en slags stresstilstand, siger seniorrådgiver Iben Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Det er særligt bøg og rødgran, der er følsomme over for mangel på vand. De to trætyper udgør mere end en fjerdedel af det danske skovareal.

Læs også Tørken har været hård for landbruget - så stor er gælden