Tøjtyveri i Holstebro - nu er to mænd sigtet og fængslet

Politiet har torsdag varetægtsfængslet to mænd. De er sigtet for indbrud i Holstebro i begyndelsen af oktober.

Retten i Holstebro.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Den 4. oktober havde tøjbutikken, 2402, i Holstebro ubudne gæster. Ubudne gæster, der ifølge politiets sigtelse blev varetægtsfængslet torsdag ved Retten i Holstebro.

Der er tale om to mænd på 36 og 45 år. Begge er de rumænere.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning, men anklager Flemming Hother fra Midt- og Vestjyllands Politi fortæller til TV MIDTVEST, at de to personer erkendte de faktiske forhold omkring selve indbruddet.

Alligevel protesterede den 36-årige imod at blive varetægtsfængslet.

Stjal 35 jakker

Natten til den 4. oktober brød de to ind hos herretøjsbutikken og stjal 35 jakker af mærket, Fat Goose. De er nu gjort op til at have en værdi af 80.000 kroner.

Politiet kom på sporet af de to mænd via tip fra offentligheden.