En masse sjov for børn: Tobias fik en vild oplevelse i virtuel reality

Virtuel reality, teater og skattejagt. Der er en masse aktiviteter i efterårsferien, som børnefamilier kan kaste sig over.

00:32

Tobias Asbøl Brandt prøver virtuel reality.

Et par store klodsede briller og to joysticks i hænderne. Mere skal der ikke til, før du kan komme ind i en alternativ virkelighed. 

En virtuel reality-oplevelse var en af de ting, man i dag kunne opleve på Hovedbiblioteket i Viborg.

Én af dem, der hoppede ind i den alternative virkelighed, var Tobias Asbøl Brandt, og han kunne slet ikke styre sin begejstring.

Tobias Asbøl Brandt med sin mor og lillesøster. 

Han kom med flere udbrud, mens han forsøgte at få fyldt olie på den virtuelle bil. 

Tobias Asbøl Brandts mor, Helle Asbøl Dansbo, er glad for, at der er tilbud til børnefamilier i efterårsferien. 

- Tobias er vild med robotter, og min datter kan godt lide kreative ting. Der er begge dele på biblioteket i Viborg i dag. Det er rigtig dejligt, at der er nogle aktiviteter, vi kan være sammen om, siger hun.  

Masser af forskellige aktiviteter

Arrangementet på Hovedbiblioteket i Viborg er bare et af mange arrangementer rundt omkring i landsdelen i efterårsferien. 

Alene i Viborg Kommune er der 60 efterårsferie-aktiviteter. 

Du kan få et overblik over nogle af de mange arrangementer i guiden her, hvor du også kan komme med dine idéer til sjove aktiviteter med familien. 

Læs også Guide til efterårsferien: Oplevelser for hele familien