Tobak gik op i røg

I over tolv timer arbejdede brandvæsenet på at få helt bugt med en brand på tobaksfabrikken i Holstebro.

091114_Orlik_Brand_2.jpg

Natten til søndag gik der ild i 150 kubikmeter råtobak hos tobaksfabrikken Scandinavian Tobacco Group i Holstebro. Politiet fik flere anmeldelser, da folk lidt før klokken halv tre kunne se røg fra virksomhedens nye 9.600 kvadratmeter store industribygning på Bertel Tinstøbers Vej i Holstebro.

Selvantændt

De mange kubikmeter tobak er formentlig selvantændt, fortæller politiets vagtchef Anders Olesen. Det kan råtobak gøre i lighed med halm, hvis tobakken er pakket for varmt eller for fugtigt.Ilden fik fat i den store bygnings tagkonstruktion og brændte igennem taget. Brandvæsenet arbejdede fra klokken halv tre i nat, og først søndag eftermiddag var der ingen ild tilbage. Flere maskiner i bygningen er røgskadet.