Tjek om din skole kan få millionbonus

14 skoler i Midt- og Vestjylland har tirsdag fået besked om, at de kan gøre sig fortjent til en præmie i millionklassen

Idom Råsted Skole
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Skoler der har en særligt stor andel af fagligt svage elever kan opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner, hvis de over tre år reducerer andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, med samlet 15 procentpoint.
    
På landsplan drejer det sig om 120 skoler fordelt på 57 kommuner. I vores del af landet er det 14 skoler fordelt på ni kommuner. 

Nyheden kom fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Risager (LA) på et fælles pressemøde tirsdag.
    
- Jeg er overbevist om, at børn, som de er flest, kan lære nok i skolen, hvis de får mulighed for det, siger Lars Løkke. 

I listen herunder kan du læse, hvilke skoler det drejer sig om. 

Region Nordjylland: Hannæs-Østerild Skole (Thisted), Tingstrup Skole (Thisted), Hanstholm Skole (Thisted), Dueholmskolen (Morsø),  

Region Midtjylland: Thorning Skole (Silkeborg), Sødalsskolen (Viborg), Ulstrup Skole (Favrskov) , Breum Skole (Skive), Roslev Skole (Skive), Hammerum Skole (Herning), Ikast Østre Skole (Ikast-Brande), Ikast Vestre Skole (Ikast-Brande), Amagerskolen (Ringkøbing-Skjern), Tarm Skole (Ringkøbing Skjern).

Du kan selv tjekke hele listen på Undervisningsministeriets hjemmeside her