Guide til efterårsferien: Oplevelser for hele familien

I denne guide samler vi løbende en masse aktiviteter for hele familien, som I kan kaste jer over i efterårsferien.

Foto: Anders Meyer.

Efterårsferien er lige om hjørnet.

Det betyder, at der er en masse sjove, spændende, skøre, afslappende og lærerige aktiviteter rundt omkring i det midt- og vestjyske. 

Vi har samlet nogle stykker af dem her, men vi ved, at der er mange flere. Send os dine forslag til oplevelser for hele familien, så samler vi dem i denne guide. 

Der er ikke noget, der er for stort eller for småt. 

Det kan både være arrangementer i dit lokalområde eller idéer til ting, man kan lave med familien. 

Du kan komme med dit bidrag til guiden i bunden af artikelen. 

Guide til aktiviteter i efterårsferien 

Thisted Kommune

Skydesportens dag

Lørdag den 12. oktober mellem kl. 10-15 inviterer Sjørring Skytteforening til en sjov og udfordrende dag på skydebanen. Her kan du prøve at skyde med riffel og pistol og blive introduceret til sporten. Det er for hele familien, og alle kan være med uanset alder og fysik. Indgangen til skydebanen finder du på bagsiden af Sjørring Hallen. Det er gratis at deltage. Læs mere her. 

 

Årets sidste Limfjordssafari

Onsdag den 16. oktober kan du komme med på en gratis tur med naturvejledning for børn og voksne. Du skal blandt andet være med til at undersøge, hvilke smådyr der er på det lave vand i Limfjorden. Det sker iført waders med vandkikkerter, net og bestemmelsesdug. Undervejs vil forskellige arter blive sammenlignet, og du vil blive klogere på deres rolle i økosystemet. Du kan enten komme med fra kl. 11-13 eller fra kl. 13-15. Mødestedet er ved tårnet på Doverodde Købmandsgård. Læs mere her. 

​​​​​​

Klatretårn og bue og pil

Fredag den 18. oktober vil der blive stillet et otte meter højt klatretårn op på Store Torv i Thisted. Det er gratis at forsøge at nå toppen. Derudover kan man også prøve at skyde med bue og pil. Det foregår fra kl. 12-16. Læs mere her.

 

Pluk selv dit græskar

Hos Tove Hansen og Erik Christensen i Kjelstrup lidt uden for Thisted kan hele familien komme på græskar-jagt i efterårsferien. Der er græskar i alle størrelser og former. De to fritids-græskaravlere har 50 forskellige slags græskar på marken, som man kan vælge imellem. Læs mere her. 

Se mere

Morsø Kommune

Skaldyrscirkus for børn

Søndag den 13. oktober fra kl. 13-16 er der mange forskellige aktiviteter for børn på Nykøbing Mors Havn. De kan blandt andet male på østersskaller, røre ved skaldyr og andre væsener fra Limfjorden, deltage i krabbevæddeløb og få taget en selfie med en søstjerne på armen. Det koster 25 kr. pr. person eller 100 kr. for hele familien. Adressen er Havnen 4, Nykøbing Mors. Læs mere her. 

 

Halloween på Mors

Onsdag den 16. oktober bliver der uhyggeligt på Mors. Hele dagen vil der være forskellige Halloween-aktiviteter. Der er bl.a. rottejagt, føleboks og uhygge på Museum Mors, dukketeater i forgangen ved Fakta, skuespillere i gågaden fra 11-13. Fra kl. 19.00-19.40 vil der være en parade gennem byen, hvor alle er velkommen. Du kan læse mere om programmet her. 

 

Indendørs legeland

Fredag den 18. oktober fra kl. 10-16 kan ungerne tumle i et stort indendørs legeland i Nykøbing Hallen. Det koster 25 kr. i entré. Læs mere her. 


Efterårsferie i Jesperhus Blomsterpark

Der er ekstra events i Jesperhus Blomsterpark i efterårsferien. Man kan bl.a. se showet "Spøgelsesjægerne", hvor Hugo og Rita bruger Dellekajs støvsyger til at fange abe-spøgelser. Man kan også blive ansigtsmalet som en vampyr eller varulv og prøve den nye halmballelabyrint. Læs mere her.  

Se mere

Viborg Kommune

Robotterne kommer

Tirsdag den 15. oktober fra kl. 10.00-14.00 indtager robotterne Hovedbiblioteket i Viborg. Der er rig mulighed for at blive klogere på robotteknologi. Der vil være et testlab, hvor man kan se forskellige robotter i mange afskygninger. Du kan blandt andet prøve at kode en bane til ozobotten. Læs mere her. 

 

Paw patrol besøger Bilka

Tirsdag den 15. oktober kan du hilse på Chase, Marshall og Ryder fra tegnefilmene Paw Patrol i Bilka i Viborg. Børn kan få taget billeder sammen med de tre figurer, der også vil dele klistermærker og plakater ud til alle børn.

 

Familietur til "Magiske dage Odense"

Fredag den 18. oktober arranger Viborg Bibliotekerne en familiebustur til "Magiske Dage Odense". Til "Magiske Dage Odense" kan man blandt andet bygge sin egen kost, dreje en tryllestav og blande sin egne eliksir. Du skal tilmelde dig busturen senest den 15. oktober. Læs mere her. 

 

Prøv Majslabyrinter i din efterårsferie

I efterårsferien kan du prøve kræfter med tre majslabyrinter i Bjerring. Adressen er Vindumvej 28, 8850 Bjerringbro. Læs mere her. 

 

Togtur med Folkebladstoget

Tag på tur med Folkebladstoget, hvor der undervejs fortælles om byens historie og bygninger. Folkebladstoget kører tre gange dagligt mandag til lørdag i efterårsferien. Togturen varer cirka én time. Du læse mere og se afgangstiderne her. 

 

Leg, energi og bæredygtigt mad

I efterårsferien sætter Energimuseet fokus på leg, energi og bæredygtigt mad med årstidens fødevarer. Du kan blandt andet opleve et lynshow i Bohrtårnet, smagsprøver på bæredygtig mad, leg med sæbebobler, skattejagt og VR-briller. Læs mere her. 

 

Efterår hos Mønsted Kalkgruber

Kig inden for hos verdens største kalkmine og udforsk den endeløse labyrint af minegange med huler så store som domkirker og smalle gange, hvor en voksen mand ikke kan gå oprejst. I efterårsferien kan gæster lave en græskarlygte og vælge en plads til den i gruberne, hvor den kan stå og lyse op. Der vil også være en uhyggelig quiz for børn og barnlige sjæle. Læs mere her. 

 

Naturskattejagt

Igen i år arrangerer Viborg Bibliotekerne de populære Naturskattejagter. I år er der fem forskellige skattejagter, som finder sted fra den 11. oktober til og med den 19. oktober. Der vil blandt andet være en offroad-skattejagt i Hjermind Skov for de 7-12-årge. Du kan også tage på Litterær trolde-skattejagt i Hald Ege. Denne skattejagt henvender sig til de 0-6-årige. I Hvolris Jernalderlandsby kan de 5-10-årige komme på en skattejagt med sagn og naturguder. Ved Naturskolen i Hald er der Middelarlder-skattejagt ved Hald Hovedgård for de 7-12-årige, og Bruunshåb Børneskov er der bevægelsesskattejagt for de 0-6-årige. Læs mere om de forskellige skattejagter her. 

 

Trækketure på heste og ponyer

Torsdag den 17. oktober kan man få en gratis trækketur på en hest eller pony hos Viborg Rideklub. Arrangementet er både for børn og voksne. Det foregår fra kl. 10-12. Der er også rundvisning i rideklubben ca. kl. 10.15 og kl. 11.00.

Se mere

Struer Kommune

Lav din egen rulling og andre krea-ting

Der er rig mulighed for at være kreativ på Struer Bibliotek fra mandag den 14. oktober til og med fredag den 18. oktober. Du kan blandt andet lave din helt egen rulling ud af en toiletrulle og sende den ind til Ramasjang. Biblioteket disker op med fjer, piberensere, glimmer, pailletter og andet godt fra krea-skuffen. Der er et begrænset antal toiletruller, så dem må man gerne selv tage med. Der er åbent fra kl. 10-17. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere her.  

 

Børneteater om nattens magi og lyde

Tirsdag den 15. oktober er der teater for børn i alderen 3-8 år i Folkets Hus i Struer. I teaterstykket begiver Lille sig ud for at opleve og sanse nattens magi og lyde. Forestillingen starter kl. 10.00. Billetterne koster 30 kr. Du kan læse mere og bestille billetter her. 

 

Børnekoncert med Sille og Palle

Torsdag den 17. oktober kan man komme til koncert med Sille Grønberg og Palle Windfeldt i Folkets Hus i Struer. Sille Grønberg og Palle Windfeldt synger både gamle klassikere fra den danske børnemusik-sangskat, egne kompositioner og melodier, der opstår helt spontant undervejs. Koncerten er fra kl. 10.00 til 10.45 og henvender sig til børn i alderen 2-7 år. Man er velkommen til at tage sit eget instrument med. Billetterne koster 30 kr. Læs mere her. 

Se mere

Skive Kommune

LEGO-dag på biblioteket 

Onsdag den 16. oktober holder Skive Biblioteket LEGO-dag fra kl. 10-15. Her kan du bygge din egen Lego-model og styre den med en I-pad. Der vil også være mulighed for fri leg med Lego. Det er gratis og kræver ingen tilmelding. Læs mere her. 

 

Trylleri for hele familien

Torsdag den 17. oktober kl. 14 kan du opleve Jesper Grønkjærs tempofyldte trylleshow i Multirummet på Skive Bibliotek. Showet kombinerer trylleri, klovneri, bugtaleri, ballondyr og en vaskeægte levende hvid tryllekanin. Børnene kommer på scenen undervejs og deltager aktivt. Det koster 20 kr. for børn og voksne. Læs mere her. 

​​​​​

Uhygge på Spøttrup Borg

Fredag den 18. oktober holder Spøttrup Borg Halloween. Der bliver meget uhyggeligt på Borgen, hvor genfærd, spøgelser og borgens uhyggelige venner sætter en skræk i livet på alle, som tør nærme sig den mørklagte borg. Læs mere her. 

 

Halloween i SønderCentret

I efterårsferien kan man opleve et uhyggeligt halloweenrum i SønderCentret i Skive. Det er en butik, der har ændret udseende, så man træder ind i en uhygelig og fantasifuld verden med overraskelser og et lille gys. Derudover er der også en hoppeborg. Det er gratis at udforske rummet, og det er åbent fra mandag til fredag fra kl. 10-17 og lørdag fra kl. 10-14.

Se mere

Silkeborg Kommune

Klip, riv, lim, klips - som en ægte dronning

I forbindelse med åbningen af særudstillingen ”Eventyrdronningen” kan børnene i efterårsferien gå i Dronning Margrethes fodspor og prøve kræfter med decoupage og hattemageri i papir. Det sker på Museum Silkeborg fra den 14. til den 18. oktober fra kl. 10.00 til 16.00. Det koster en materialepris på 15 kr. at deltage. Læs mere her. 

 

Piratsejleds med Mågen

I efterårsferien kan man komme med på sørøversejlads med Hjejleselskabet. Der vil blive fortalt historier ombord, og børnene skal også på skattejagt. Arrangementet henvender sig primært til børn i alderes 3-8 år. Det koster 165 kr. + billetgebyr på 20 kr. Læs mere her. 

 

Lav din egen krigerøkse

Mandag den 14. oktober til og med fredag den 18. oktober kan du lave din egen krigerøkse på Museum Silkeborg Blicheregnen. Du vælger selv, om du vil lave din egen arbejdsøkse, som er fundet ved Grathe Hede, eller din egen daneøkse, som er kendt fra vikingernes hærgen i Europa. Når øksen er færdig, kan du kæmpe med den i museumshaven. Økseværkstedet har åbent mellem 12-16. Det koster 20 kroner i materialer plus entré. Børn og unge til og med 17 år kommer gratis ind på museet. Læs mere her. 

Se mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Efterårsferie på Bork Vikingehavn

I uge 41, 42 og 43 vil der hver dag være liv og formidling i husene på Bork Vikingehavn. Du kan også møde vikinger på pladsen og prøve nogle af vikingetidens håndværk. Derudover er der mulighed for at prøve kræfter med krigerlegepladsen og gå på runejagt. Læs mere her. 

 

Nat på museet

Torsdag den 17. oktober sker der noget på Ringkøbing Skjern Museum efter solnedgang. Når først lyset er blevet slukket, bliver udstillingerne levende, når der er "Nat på museet". Læs mere her. 

 

Høstmarked på Abelines Gaard

Abelines Gaard byder indenfor til høstmarked den 13. til den 16. oktober 2019 på den gamle strandfogedgård. Der vil blandt andet være nybagte æbleskiver, og man kan se boder med Stadil/Vedersø Haveselskabets udvalg af syltning og håndarbejde. De mindste kan også lave deres eget "uldfår" og kærne smær med gårdens smørkærner. Læs mere her. 

 

Børneteater om hvalens sang

Fredag den 18. oktober kan børn mellem seks og ni år se børneteaterforestillingen "Hvalens Sang på Teatret OM i Ringkøbing. Forestillingen hylder venskabet, som en skat vi skal beskytte, og handler samtidig om menneskets ubetænksomhed, som gør livet farefuldt for havets dyr. Der er både en forestilling kl. 11.00 og kl. 13.00. Læs mere her. 

Se mere

Lemvig Kommune

Dragedag på Bovbjerg Fyr

Søndag den 13. oktober kan du få hjælp til at lave din egen drage på Bovbjerg Fyr. Det koster 35 kr. for materialer at deltage. Man skal tilmelde sig på telefon 26135617. Drageværkstedet åbner kl. 13. Læs mere her. 

 

Ta' en tur på sansetrappen

Tirsdag den 15. oktober forvandles Stationstrappen i Lemvig til en sansetrappe. Det sker i et samarbejde mellem Is-skaberiet og Dansk Husflid Lemvig. Du kan opleve den forvandlede trappe fra kl. 18-22. Der er fri entré. Læs mere her. 

 

Store hoppedag i Harboøre Centeret

Tirsdag den 15. oktober fra kl. 10-16.30 fyldes hallerne i Harboøre Centeret med hoppeborge for både store og mindre børn. Det koster 65 kr. for børn at komme ind, mens det koster 40 kr. for voksne.

 

Ravsafari med ravgaranti

Torsdag den 17. oktober inviterer Jyllandsakvariet alle interesserede med på ravsafari kl. 14. Her vil du lære, hvor, hvordan og hvornår du finder rav ved stranden. Der vil også være små gemmelege med rav, som du må beholde. Turen starter ved Jyllandsakvariet og fortsætter langs stranden. Det koster 60 kr. for voksne og 40 kr. for børn over tre år. Læs mere her.

 

Byg din egen raket og smag fisk

Kystcentret i Thyborøn har flere arrangementer i efterårsferien. Onsdag den 16. oktober kl. 11.00 kan man bygge sin egen raket og se, hvor langt den kan flyve. Torsdag den 17. oktober kl. 13.00 kan man spise frisk fisk fra bål. Til arrangementet lærer du at flå og tilberede din egen helstegte rødspætte over bål. Læs mere om de forskellige arrangementer her. 

Se mere

Ikast-Brande Kommune

Hjælp med at finde Vitello

Den populære figur fra bøgerne "Vitello" er stukket af. Han har gemt sig i 10 butikker i strøgcentret i Ikast, og du kan være med til at finde ham. Du kan hente et konkurrenceark på Ikast Bibliotek, hvor du skriver, hvor du har fundet ham, og så er du med i lodtrækningen om bogen "Vitello: 28 historier fra A til Å". Du kan gå på jagt fra den 12. til den 19. oktober. Læs mere her. 

 

Efterårsferie på Vester Palsgaard Skovmuseum

Den 16. og 17. oktober fra kl. 10.00 til 15.00 åbner Vester Palsgaard Skovmuseum dørene til æblemosteri, roelygte-værksted, papir-dekoration og smedning. Der er gratis entré, og børneaktiviteterne og også gratis. Læs mere her. 

 

Børneloppemarked i Strøgcentret

Lørdag den 19. oktober kan børn sælge deres brugte legetøj i Strøgcentret i Ikast. Man kan selv medbringe et bord eller leje et for 70 kr. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 13. oktober. Her kan du læse, hvordan du tilmelder dig.

 

Børnebillet til flere oplevelser

I Ikast-Brande Kommune kan du købe en børnebillet til efterårsferien for 100 kr. Billetten giver dig adgang til forskellige oplevelser. Billetten indeholder blandt andet en biografbillet til Ikast Bio, en børnesandwich hos Kylling & Co., en pose snolder hos Dansk Outlet Ikast og et sikkerhedstjek af din cykel hos Fri Bikeshop. Du kan læse mere om billetten her.  

Se mere

Holstebro Kommune

Mørke og overtro på Hjerl Hede

Frilandsmuseet Hjerl Hede har fokus på den folkelige overtro i uge 42. Gæsterne kan blandt andet hjælpe Birgitte, der anklages for at være en heks. På syv forskellige poster skal man indsamle beviser på, at det ikke er Birgitte, der har hekset. Børn under 18 år er gratis, mens voksne skal betale 80 kr. i entré. Læs mere her. 

 

Vær med til at lave en stor mønstervæg

I efterårsferien kan børn tage deres forældre eller bedsteforældre med på workshop hos Holstebro Kunstmuseum. Temaet er mønstre og ornamenter. Museernes foredragssal bliver lavet om til et kæmpe klippe-klistre-værksted, hvor der skal skabes én stor mønstervæg ved hjælp af farvet papir, saks og lim. Værkstedet er åbent fra den 14. oktober til og med den 18. oktober fra kl. 12-16. Læs mere her. 

 

Events i gågaden

I efterårsferien vil der i løbet af ugen være fire events på adressen Nørregade 54 i Holstebro. Mandag den 14. oktober er der skattejagt for de yngste i gågaden. Der vil være godteposer til de første 50 deltagere. Man kan komme, når man vil, i tidsrummet 13-15. Tirsdag vil der blive afholdt FIFA 20 mesterskaberne i Holstebro. Turneringen starter kl. 13.00, og der vil være præmier på højkant. Onsdag vil der være brætspil- og hyggecafé mellem kl. 14-19. Torsdag er der et danseevent for kvinder. Det hele er gratis, men nogle af arrangementerne kræver tilmelding. Du kan læse mere her. 

 

Paw patrol besøger Bilka

Mandag den 14. oktober fra kl. 12-14 kan du hilse på Chase, Marshall og Ryder fra tegnefilmene Paw Patrol i Bilka i Holstebro. Børn kan få taget billeder sammen med de tre figurer, der også vil dele klistermærker og plakater ud til alle børn. 

Se mere

Herning Kommune

Efterårsferie på Klosterlund Museum. 

Her vil der være mulighed for både at smage og røre ved historien, når museet inviterer til efterårsdage med blandt andet æblemosteri, roelygte-værksted, smedning og snitning i børnehøjde. Det foregår den 14. og 15. oktober fra kl. 10.00 til 15.00. Det koster 50 kr., men er gratis for børn under 18 år. Læs mere her. 

 

Adelsmand og adelsfrue for en dag

Du kan lave din egen ridderkappe eller brusende skørt og lege ademand eller adelsfrue for en dag, når Herningsholm Museum slår dørene op til ridderkappeværksted på den gamle herregård onsdag den 16. oktober kl. 11.00. Når kapperne og skørterne er færdige, er der kæphestevæddeløb i parken omkring Herningsholm kl. 12.15. Der er en præmie til vinderen. Tilmelding er nødvendig og skal ske via Herning Idrætsråd. Det koster 50 kr. for voksne og er gratis for børn. Læs mere om eventet her. 

 

Kartoffelferie på Frilandsmuseet

Torsdag den 17. oktober kan du holde efterårsferie som i gamle dage på Frilandsmuseet Herning. Tidligere blev efterårsferien kaldt for kartoffelferien, fordi børn skulle hjælpe med at grave kartofler op. Og det er netop det, man kan prøve. Der bliver gravet kartofler op i museets kålhave, og der vil være smagsprøver på forskellige kartoffelsorter. Indenfor kan man lave kartoffeltryk på stof og høre om kartoflens historie. Børn er gratis, men voksne betaler 50 kr. Tilmelding er nødvendig og skal ske via Herning Idrætsråd. Læs mere her. 

 

LAN-party i Ørnhøj

Den 14. oktober er der LAN-party for op til 110 børn i Ørnhøj. Man skal selv medbringe en computer, bærbar eller playstation. Arrangementet er for børn i skolalderen, men det er et krav, at barnet kan tage vare på sig selv. Dørene åbnes kl. 11.45 og lukker igen kl. 23.59. Det koster 40 kr. at deltage. Læs mere her. 

 

Åben springcenter

Du kan prøve en masse forskellige springfaciliteter i Holing den 15. oktober. De har blandt andet airtracks, stortrampoliner og en pomfritgrav. Der er åbent for alle, der har lyst til at prøve spring, lave saltoer, slå flik-flaks og vende med hovedet nedad. Fra kl. 11.00-12.30 er der åbent for drenge, mens det er pigernes tur fra kl. 13.00-14.30. Det er gratis at deltage. Tilmeld dig og læs mere her. 

 

Mal dit eget keramik

I efterårsferien kan man bestille en tid til at komme og male på keramik hos Krea-u. Der kan bookes tider mandag til fredag mellem kl. 11.00 og 17.00. Læs mere her. 

 

Paw patrol besøger Bilka

Mandag den 14. oktober fra kl. 15-17 kan du hilse på Chase, Marshall og Ryder fra tegnefilmene Paw Patrol i Bilka i Herning. Børn kan få taget billeder sammen med de tre figurer, der også vil dele klistermærker og plakater ud til alle børn.

Se mere

Favrskov Kommune

Rytmik for de yngste

Lørdag den 12. oktober er der syng, dans og leg for de yngste på Ulstrup Bibliotek. Det hele bliver styret af musikpædagoger fra Favrskov Musikskole. Det foregår fra kl. 11-12 og egner sig mest for børn fra 1-5 år og deres voksne. Det er gratis at deltage. Læs mere her. 

 

Manga tegneworkshop

Lær at tegne en manga-figur med de store øjne, det seje hår, det flotte tøj og de mange udtryk, som kendetegner den japanske tegnekunst. Det er Manga Workshop Danmark, der står for undervisningen. Workshoppen er for børn i alderen 6-12 år, som godt kan lide at tegne. Det foregår lørdag den 19. oktober på Hinnerup Bibliotek fra kl. 10.30 til 12.00. Læs mere her. 

Se mere

Vesthimmerlands Kommune

Æblepresning i Den Levende Landsby

Lørdag den 12. oktober kan du få presset egne æbler eller pærer på gammeldaws manér i Den Levende Landsby. Man skal selv huske emballage. Læs mere her.  

 

"Uhygge" på Vitskøl Kloster

Der er lagt op til uhygge på Vitskøl Kloster i efterårsferien. Mandag den 14. oktober og tirsdag den 15. oktober vil du kunne høre historien om "Den Blå Dame" og munkene, der spørger på klosteret. I haven er der store græskar, som du kan udhule, og der kan laves snobrød over bål. Rundvisningen på klosteret er lavet til de 6-12-årige, men større børn er også velkomne. Læs mere her.

Se mere

Send dit gode efterårstip til os

Beskriv aktiviteten grundigt, og skriv gerne et sted og et tidspunkt