Tiltrængt sejr til Blue Fox

Efter en rigtig dårlig periode, kom Herning Blue Fox endelig ud af den onde cirkel - Fredag fik de tre point i Aalborg.

Efter to nederlag på stribe og en frustreret direktør, løb et presset Blue Fox-hold fredag aften på isen i Aalborg.

Frustrationen var heldigvis ikke til at se hos holdet, da de kom på banen, og de kom godt fra start i kampens første periode. Allerede efter fem minutters spil scorede Tomas Sinisolo til 1-0. Efter 12 minutter gentog Kristoffer Lauridsen og gjorde det til 2-0. Sidste mål i første periode satte Jerras Smithson ind, og da havde holdet for længst glemt alt om en dårlig periode og var helt ovenpå.

Kampen endte med en sejr til midtjyderne på 4-1, og de kunne derfor drage hjem til heden med langt mere håb for fremtiden, end de kom med.

De to hold skal mødes igen i Herning søndag aften klokken 18.30.