Tilstod hjemmerøveri i retten

De to unge der begik et voldsomt hjemmerøveri mod en 85-årig er fængslet i fire uger.

hjemrovbjer.jpg

Retten i Viborg fængslede fredag to unge mænd på 17 og 18 år i fire uger. I retten tilstod de to unge mænd, at det var dem der begik et voldsomt hjemmerøveri mod en 85-årig mand. Det oplyser Henrik Grove fra politiet i Viborg.

Det var et tip fra offentligheden, der første politiet på sporet af de to gerningsmænd. De brød ind gennem et køkkenvindue hos den 85-årige mand, der bor på en landejendom uden for Bjerringbro.

Lille udbytte

Røverne var bevæbnet med økse, kniv og et reb. Udbyttet blev 300-400 kroner i småpenge. Til politiet har de to unge forklaret, at de troede manden lå inde med et større pengebeløb.

Den 18-årige bor hos en plejefamilie på Bjerringbro-egnen. Her opholdt den 17-årige sig også, da politiet anholdt de to. Den 17-årige var på besøg fra Aalborg. I hjemmet fandt politiet tyvekoster.

Ingen af de unge mænd kærrede fængslingen, som udløber 20. september.