Tillidsmand frygter fremtiden

Tillidsmand frygter fremtiden

Fusionen mellem Thisted-slagteriet Tican og Danmarks største slagteri, Danish Crown, skaber stor bekymring hos Ticans ansatte.

Fusionen mellem Thisted-slagteriet Tican og Danmarks største slagteri, Danish Crown, skaber stor bekymring hos Ticans ansatte. Det skriver Politiken i dag.

- Det er klart, at der er mange spørgsmål om fremtiden, som vi ikke på nuværende tidspunkt kan svare på. Det giver rigtig mange tanker, lyder det i dag fra fællestillidsmand, Peter Uno Andersen.

Peter Uno Andersen og Ticans 600 ansatte i Thisted og 2300 i udlandet vidste, at Tican var nødt til at finde en samarbejdspartner. Men at samarbejdspartneren blev Danish Crown, der gennem flere år har lukket adskillige af deres slagterier, hjælper ikke på nerverne.

Funktionærstillinger i fare

Det er fakta, at der ofte sker rationaliseringer, når virksomheder fusionerer. Hos Fødevareforbundet NNF - Nordjylland, frygter man, at det i første omgang vil gå ud over funktionær - og administrationsstillinger.

- Det er mere på funktionærsiden, at der vil være en hel masse dobbeltfunktioner, som ikke vil skulle være fremover. Så det vil sandsynligvis betyde, at kommunen kommer til at miste nogle arbejdspladser, siger John Christiansen, der er formand for Fødevareforbundet NNF - Nordjylland

Der er blevet udarbejdet en hensigtserklæring fra Tican sammnen med Danish Crown. Den sætter medarbejderne pris på, selvom den ikke udsteder nogen garantier.

- Vi ville gerne have haft nogle garantier for, at vi kan bibeholde vores virksomhed her i Thisted.

 

04:08 Luk video