Tilfredshed trods tilbagegang

Knap 40.000 besøgte Biler for Alle i MCH. Det er næsten 12.000 færre besøgende end ved messen i 2007.

301011_vild_med_biler.jpg

39.802 har besøgt Biler for Alle. Skandinaviens største biludstilling har de sidste to weekender kunnet opleves i MCH Messecenter Herning.

Antallet af besøgende er næsten 12.000 færre end da messen sidst kunne opleves i 2007. Ikke desto mindre er både arrangører og udstillere tilfredse.

- Det er den flotteste udstilling, jeg nogensinde har været med til at arrangere. Den har helt klart fortjent flere gæster, men set i lyset af en hård finanskrise måtte branchen og dermed biludstillingen holde en pause i fire år. Nu er vi tilbage igen, og på den baggrund er besøgstallet tilfredsstillende, udtaler adm. direktør Bent Mikkelsen, De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Biler for Alle kan opleves igen i MCH i 2013.