Tidligere FCM-spillere i millionsvindel

FCM-spillere kommer i fokus i Lige På Og Sport på TV2 i aften.

FC_Midtjylland_logo.jpg

I aftenens program vil flere fremtrædende fodboldspillere stå frem og fortælle, hvordan de er blevet snydt af et investeringsselskab med de to tidligere FCM'ere Martin Nielsen og Christian Magleby i spidsen, skriver AOH.dk.

De to var den direkte årsag til at firmaet Green Wind Energy fik overbevist prominente spillere som Leon Andreasen og Thomas Kahlenberg samt flere profiler fra SAS-ligaen til at investere deres sparekroner i køb af anparter i vindmøller i Tyskland.

Martin Nielsen og Christian Magleby tog selv rundt til samtlige superligaklubber i Danmark og præsenterede projektet. Og fordi det var dem, troede flere spillere på ideen.

Spillerne fik at vide at deres investeringer ville være fordoblet over 10 år, men i stedet viser det sig at flere af møllerne er overbelånte og tæt på konkurser.