Tidlig iltsvind i Limfjorden

Der er kraftigt iltsvind to steder i Limfjorden på grund af roligt sommervejr.

12072013_iltsvind.jpg

Mens mange på land nyder det gode sommervejr, så lider Limfjorden under det rolige somemrvejr. I denne uge har biologerne ombord på miljøskibet Limgrim målt kraftigt iltsvind to steder i fjorden.

På en god sommerdag skal en liter limfjordsvand indeholde 8 miligram ilt. I biologernes måling var der kun 2 miligram per liter. Det svarer til kraftigt iltsvind.

Det er områderne mellem Mors og Thy og Skive fjord op til Livø, der er ramt af iltsvind.

Det rolige vejr bærer skylden

Det er det rolige sommervejr, der er skyld i den kraftige iltsvind. Når det ikke blæser, så bliver vandet ikke blandet ordentligt.Samtidig bliver saltholdigt vand tvunget ind fra vest. Dermed ender fjorden med at have et meget saltholdigt, iltfattigt lag i bunden.

Fiksene klarer sig

Men selvom det er småt med ilt flere steder i fjorden, så klarer havdyrene sig alligevel. Fiskene søger mod lavere vand, hvor der ikke er iltsvind og bunddyrene klarer sig også.- Snegle, muslinger og børsteorme kan alle klare sig i kortere perioder. De går i en slags dvale, siger miljøtekniker fra Limgrim Bent Jensen.

Limgrim sejler ud igen på tirsdag for at tjekke iltniveauerne i fjorden.