Ticans nye ejer vil skabe flere arbejdspladser

På længere sigt er det meningen, at kapaciteten skal udvides, siger en talsmand for Tönnies til Børsen.

Tican.jpg

De ansatte på svineslagteriet Tican i Thisted skal  ikke frygte for deres arbejdspladser, når slagteriet bliver overtaget af den tyske kødgigant Tönnies.

En talsmand for Tönnies siger til dagbladet Børsen, at der ikke planer om at flytte aktiviteter fra Danmark til Tyskland.

- På mellemlangt sigt er det meningen, at kapaciteten i Tican skal udvides. Så vi skal ikke diskutere permanente reduktioner i kapacitet eller medarbejderstab, men kan snakke om vækst og fremskridt, siger talsmand Markus Eicher.

Tican og Tönnies blev i efteråret enige om at gå sammen, efter at konkurrencemyndighederne sagde nej til en fusion mellem Tican og Danish Crown. Og fredag i sidste uge faldt aftalen så endeligt på plads.

Tican har cirka 600 ansatte.