Tican vil udvide

Slagteriet i Thisted forventer grønt lys af kommunen til at udvide. Tican tror på fremtiden.

090123_Tican_Bin_Clip.jpg

Ifølge Landbrugsavisen udspringer planerne om at udvide slagteriet af virksomhedens tro på den fremtidige udvikling.

Bedre transportmuligheder

Den planlagte udvidelse er på 5.530 kvadratmeter i form af en østlig og sydlig forlængelse af den eksisterende bygning. Det vil blandt andet betyde bedre transportmuligheder til og fra slagteriet.

Der skal desuden anlægges ny læssehal og læsseramper, øget staldkapacitet, vaskeplads til biler og faciliteter til håndtering af affald. Også en mindre udbygning mod vest med blandt andet ny reception indgår ifølge Landbrugsavisen i planerne.

Grønt lys fra Teknik- og Miljø

Kun det samlede byråd i Thisted Kommune mangler at sige ja til Ticans plan om udvidelse. Miljø - og Teknikudvalget har allerede givet grønt lys og forbereder de indledende øvelser til lokalplanarbejdet til udvidelsen, Udvalgets beslutning ventes at blive fulgt op af et ja fra byrådet.