Tican udvider i Kina

Tican udvider i Kina

Slagterivirksomheden Tican oplever stigende efterspøgelse i Kina. Nu opruster virksomheden med et datterselskab. Det skriver Landbrugsavisen.dk.

Det går rigtig godt for Thisted-virksomheden Tican i Kina. Derfor satser virksomheden nu yderligere på det kinesiske marked med datterselskabet Tican China.

 - Vi oplevede en eksplosiv udvikling i afsætningen til det kinesiske marked stort set fra første dag efter åbningen af repræsentationskontoret i Shanghai. Fra åbningen i 2008 og til nu er vores afsætning til Kina steget med næsten 150 procent, og markedet er blevet strategisk vigtigt for Tican, siger salgsdirektør Torben Nielsen om baggrunden for det nye datterselskab til Landbrugsavisen.dk.

Omsætning på 13.000 ton

I 2008 åbnede Tican et salgskontor i Shanghai for at øge afsætningen fra 8000 ton om året til 11.000 ton.

Det mål nåede Tican allerede i 2009 med en afsætning på 13.000 ton.