Tican trækker 284 kilo skinke tilbage

Thisted-slagteriet Tican trækker skinkeculotte tilbage efter positiv salmonellaprøve.

210710Tican001.jpg

Hvis du har købt skinkeculotte med ramsløg og tomat i Lidl, er det måske en god idé at kigge en ekstra gang på produktionsdatoen, inden stegen ryger i ovnen. Der er nemlig påvist salmonella i mindst én af pakkerne, og derfor har Tican trukket 284 kilo skinkeculotte tilbage.

- Vi fik en henvendelse fra Lidl om, at de havde lavet en positiv test. Fødevaresikkerheden er det vigtigste, så vi agerede med det samme og trak kødet tilbage, siger Gitte Pedersen, chef for fødevaresikkerhed hos Tican.

Skinkeculotterne er af mærket "Vilstrupgaard". Der er solgt i Lidl, og de har en holdbarhedsdato til 20. og 21. februar.

Også Løgismose har trukket fødevarer tilbage. Ifølge Ritzau drejer det sig om et parti kyllinger af mærkerne "Princip Kylling" og "Løgismose Kylling" med holdbarhedsdato til 22. februar Det er blandt andet solgt i Netto, Bilka og Føtex.

Derudover er også et parti "Løgismose Kyllingelår" og "Løgismose Kyllingebryst", der er solgt med holdbarhedsdato til 23. februar i Netto, trukket tilbage.