Tican-salg godkendt

Konkurrencemyndighederne har godkendt salget af slagteriet Tican A/S til tyske Tönnies.

210710Tican001.jpg

Det ligger nu helt fast at Thisted-slagteriet Tican bliver solgt til den tyske fødevarekoncern Tönnies. Det oplyser Tican i en pressemeddelelse.

På en generalforsamling i december besluttede andelshaverne at acceptere et købstilbud fra Tönnies på 100 % af aktiekapitalen i slagteriet. Nu har slagteriet også fået en godkendelse fra konkurrencemyndighederne i EU, og dermed ligger opkøbet fast.

Tilbage i november var det netop konkurrencemyndighederne, der stod i vejen for en fusion mellem Tican og Danish Crown.

I samme ombæring kom det frem, at Tican i stedet havde lavet en aftale med tyske Tönnies. Det er den aftale, der nu bliver en realitet.

Den endelige aktietransaktion er planlagt til at finde sted d. 11. marts i København.