Tican nyder godt af Jutland-konkurs

Tican nyder godt af Jutland-konkurs

Lukningen af slagteriet Jutland Meat gavner Tican.

Tican har haft store problemer med at få grise nok ind til at holde slagteriproduktionen i gang. Men det problemer ser imidlertid ud til at gå mod lysere tider.

Det skriver Morsø Folkeblad.

Ni større svineproducenter med en fortid hos det konkursramte Jutland Meat i Struer er nu begyndt at levere til Tican i stedet.

Det betyder, at Thisted-slagteriet nu får 200.000 ekstra svin om året.

Ordninger giver nu svin

Tican har været hårdt ramt af en stigende eksport af smågrise til Tyskland. Derfor iværksatte slagteriet flere ordninger, som atter skulle gøre det attraktivt at levere svin til Tican.

Ordninger som nu begynder at virke.

Ifølge Morsø Folkeblad har seks til syv producenter benyttet sig af en ordning, hvor de får 20 øre ekstra per kilo svinekød, hvis de leverer slagtesvin fra lejede staldbygninger, der ikke før har leveret til Tican.

Det har resulteret i 20- til 25.000 flere svin om året.

Desuden har tre producenter sagt ja tak til et ombygningstilskud på 7,5 øre pr. kilo, når de omlægger fra smågrise- til slagtesvinsproduktion.

I alt slagtede Tican 1.762.000 svin i 2011/12.