Tiårig thybo vil spille fodbold i FCM

FC Midtjylland rekrutterer meget unge talentspillere gennem sit klubsamarbejdet. Og det er ikke noget problem, at talenterne ikke er ældre, mener FCM. En far til et tiårigt talent er mere ambivalent.

150825TalentFCM.jpg

FC Midtjylland rekrutterer talenter i en tidlig alder. Faktisk er de unge fodboldspillere helt ned til ti år, når de skal talenttræne med FC Midtjylland. Én af dem er tiårige Magnus Jarl Madsen fra Thisted FC.

- Man får sommerfugle i maven, fordi man skal prøve at være så god, som man kan, forklarer den unge thybo.

Men det er med en blandet smag i munden, at Magnus' far kører sønnen til FCM-træning i Hanstholm.

- Det er jo børn, og der skal en god psyke til, hvis man lige pludselig mister (pladsen, red.), og ens kammerater går videre, så det kræver nok noget opbakning fra os forældre, siger Hans Peter Madsen.

Vælger ikke fra - vælger til

I FC Midtjylland ser de ikke noget problem i, at de rekrutterer så unge spillere.

- Vi vælger ikke nogen fra, vi vælger nogen til. Og der er en stor forskel, fortæller Tommy Jensen, der er leder af FCM Klubsamarbejdet.

Talenttræningen er en del af det klubsamarbejde, FC Midtjylland har med 139 klubber i landsdelen.

2:58
FC Midtjylland holdt udtagelsesstævne i Hanstholm

2:55
Jens Emil Fjendsbo bruger alle døgnets timer på drømme om at bliver professionel fodboldspiller hos FCM.