Thyborøn Havn bygger ny offshorekaj

Thyborøn Havn bygger ny offshorekaj

Bestyrelsen for Thyborøn Havn har godkendt etableringen af en ny offshorekaj til 45 millioner kroner.

Thyborøn Havn håber med den nye offshorekaj at kunne tiltrække nye kunder. Havnen håber blandt andet at kunne blive udsluslusningshavn for de kommende kystnære havvindmølleparker.

- Thyborøn Havn bliver med investeringen fuld funktionsdygtig i forhold til de kommende nærkystparker, siger havnedirektør Jesper Holt Jensen.

Kajen bliver 180 meter lang med en vanddybde på 9 meter. Derudover skal der også bygges et 120.000 kvadratmeter stort areal i forbindelse med havnen. Direktøren forventer at byggeriet kommer i udbud i løbet af sommeren 2015 og forventes at stå færdig i slutningen af 2016.