Thyborøn får ny mindepark med knap 9000 figurer

En ny mindepark ved Thyborøn med 8.645 figurer skal mindes de mange tyske og engelske marinere, som døde under Jyllandsslaget i 1916.

Mindesmærke Thyborøn
Foto: Pressefoto

Den 1. juni bliver et internationalt mindesmærke for næsten 9.000 faldne engelske og tyske marinesoldater indviet i Thyborøn, det skriver Sea War Museum Jutland på deres hjemmeside. 

- Vi vil på 100-året rejse et mindesmærke for de mange faldne marinere under verdens største søslag, fortæller den tidligere forsvarsminister og formand for den selvejende institution Mindepark for Jyllandsslaget, Søren Gade til Jyllands-Posten.

[cke_factbox:{"title":"Fakta%20om%20Jyllandsslaget","body":"%3Cul%3E%3Cli%3E8.645%20omkom%3C/li%3E%3Cli%3EFlere%20end%20240%20krigsskibe%20deltog%20i%20slaget%3C/li%3E%3Cli%3ESkibene%20var%20bemandet%20med%20over%20104.000%20s%C3%B8folk%20og%2025%20admiraler%3C/li%3E%3Cli%3E25%20fart%C3%B8jer%20sank%3C/li%3E%3Cli%3EBriterne%20led%20de%20st%C3%B8rste%20tab,%20men%20tyskerne%20vovede%20sig%20herefter%20ikke%20ud%20i%20krigen%20til%20s%C3%B8s%3C/li%3E%3Cli%3EB%C3%A5de%20engl%C3%A6nderne%20og%20tyskerne%20h%C3%A6vder%20at%20have%20vundet%20slaget%3C/li%3E%3C/ul%3E"}]

Mindeparken kommer til at ligge i klitlandskabet ved Thyborøn ud til Vesterhavet, nær det sted hvor det store slag fandt sted den 31. maj og 1. juni i 1916. Slaget fandt sted cirka 100 kilometer ud for det kommende mindesmærke.

I alt 8.645 figurer rejses i parken. En for hver død mariner. Derudover rejses i alt 25 granitsten med en højde på op til 3,5 meter. Én for hver af Jyllandsslagets sænkede skibe. Granitstenene – der symboliserer de forliste skibes stævne - opstilles i den formation, som skibene faktisk ligger på bunden af Nordsøen. 

- Hver enkelt figur er tænkt som individuelle mindesmærker. Samlet set som en visualisering af slagets enorme mennesketab, siger kunstneren Paul Madsen Cederdorff til Jyllands-Posten. 

Mindeparken skal åbnes ved en mindehøjtidelighed den 31. maj og den 1. juni i år, og kommer i forlængelse af Museet for Jyllandsslaget i Thyborøn, som åbnede sidste år. 

- Mindeparkens placering er naturlig i Thyborøn, der jo er et maritimt kraftcenter på vestkysten. Byens og tangens historie er kædet tæt sammen med havet, der på godt og ondt har fyldt og fylder meget for beboerne, siger borgmester Erik Flyvholm (V) til avisen.