Thybo vinder bronze ved pløje-VM

Bjarne Nielsen fra Hjardemål vinder bronze ved VM i pløjning i Kenya.

Pløjeveteranen Bjarne Nielsen fra Hjardemål nord for Thisted vandt lørdag bronze ved VM i pløjning i Kenya. Thyboen kan nu kalde sig den tredjebedste standardpløjer i verden, det skriver LandboUngdom i en pressemeddelelse. 

- Jeg er meget tilfreds med at blive nummer tre efter 30 års pause. Så jeg er glad og veltilpas

Bjarne Nielsen, bronzevinder ved VM i pløjning

Bjarne Nielsen har tidligere vundet sølv ved VM, men det er efterhånden mange år siden.

I 2015 lagde han selv marker til da han var medarrangør af VM i pløjning i på sin egen gård hjemme i Thy. Den 60-årige thybo sagde dengang, at han måske ville overveje at konkurrere igen. 

Bjarne Nielsen fra Hjardemål vinder bronze ved VM efter 30 års fravær fra konkurrencen. Foto: LandboUngdom.

Det var en fornuftig beslutning. Det danske hold har fået et fint VM med bronze til veteranen i standardplov, og debutanten Jesper Madsen fra Odder tog en niendeplads i vendeplov. 

- Jorden i Kenya var meget tør, og selvom danskerne havde været i Kenya i næsten to uger op til VM for at træne, så drillede de uvante forhold undervejs, skriver LandboUngdom i pressemeddelelsen.

01:57

I 2015 sendte vi dette portræt af Bjarne Nielsen, der var landmanden bag VM i Hjardemål.

Luk video

- Men 60-årige Bjarne Nielsen viste sin rutine og blev nummer tre i stubjord og nummer fire i grønjord, hvilket altså gav en samlet bronzeplads.

Sidst Bjarne Nielsen vandt medaljer ved VM var i 1984, hvor han gentog resultatet fra året før og vandt en sølvmedalje. Henry Thegen vandt dog guld for Danmark i standardplov i både år 2000 og 2001. 

 Den tørre Kenyanske jord drillede til tider deltagerne ved VM.  Foto: LandboUngdom