Thybo årets handicapatlet

Parasvømmeren Amilie Vinther fra Thisted blev mandag kåret som årets idrætsudøver med et handicap i 2014.

amalievinther.jpg

Thisted-svømmeren Amalie Vinther har haft et super sportsår med EM i Holland som højdepunktet. Her hentede hun en guldmedalje, en sølvmedalje samt to bronzemedaljer.

Mandag var det så blevet tid til mere hæder til parasvømmeren. I DGI-huset i Vejle modtog hun Pressalits Keep-Living-pris, som er beviset på, at hun er årets idrætsudøver med et handicap i 2014.

- Det betyder rigtig meget for mig og vil gavne mig rigtig meget frem mod PL i Rio, sagde 18-årige Amalie Vinther i forbindelse med uddelingen af prisen.

I alt fem sportsudøvere var nomineret til Pressalits Keep Living-pris 2014. Udover Amalie Vinther var endnu en svømmer, en bordtennisspiller, et atletikudøver og en taekwondo-kæmper nomineret til prisen.