Thy: "Sigtbarheden er nul"

Vintervagten i Thisted kommune har sendt alle sneplove på vejen.

Snefygningen er stadig tæt i den nordlige del af Midt- og Vestjylland. I Thy sner det så meget, at det er svært at se vejen foran sig:

- Nogle steder er sigtbarheden lig nul, siger vintervagten i Thisted kommune, Kurt Holm.

Kommunen har 33 snerydningsruter, og på 23 af dem er der sat to sneplove ind for at holde vejene farbare:

- Jeg tror stadig alle veje er åbne, men der kan være mindre veje, der sner til, siger Kurt Holm.

Nordjyllands Trafikselskab meddeler, at rute 70 mellem Aalborg og Thisted er indstillet resten af dagen, og Midt- og Vestjyllands politi har bedt Beredskabsstyrelsen i Thisted om at være stand-by med firehjulstrukne køretøjer, der kan assistere ambulancer under udrykning.

Her kan du se et indslag om, hvorfor vinteren altid rammer hårdest i Thy og på Mors (sendt 10. 12. 2012):